|
|
Susanne Mortensen Jeg vil starte med at præsentere mig selv;Jeg hedder Susanne Mortensen og bor i Skive. Mit hawaiianske fornavn vil være Kukana. Min introduktion til Hula var lidt sjov. Jeg har danset mavedans i 11 år og kunne mærke, jeg trængte til at prøve noget nyt. Vi befandt os da i Californien på forældreorlov og en dag i jacuzzien, i vores lejlighedskompleks, mødte jeg en pige på 10-12 år. “Min bedstemor var professionel huladanser” - erklærede hun stolt. Jeg blev øjeblikkelig nysgerrig og fik lokket en lang historie om huladans og lidt dans ud af hende. Nogle uger senere mødte jeg op i det lokale studio, “Lokelanis Rythm of the Islands”. Der var et virvar af hawaiianere og polynesere i alle aldre. Holdet dansede en smuk dans med en ipu (tromme) og nærmest øjeblikkeligt var jeg solgt. underviserne var Kathy (½ dansk og ½ hawaiiansk) og hendes mor, Tutu. Kathy’s mand, Roy, underviste i trommer og spillede til vore shows. Han er en stor, elskelig mand fra Samoa der kan tromme og synge sig helt ind i hjerterne på folk. Kathy og Roy har 4 dansende sønner og én datter - og de gør det godt! Familien bor næsten i deres studio og det er tydeligt at se på deres dans. De fleste andre piger fra mit hold har jo langt, sort, blankt hår til taljen. Det bliver man, som dansker, nemt misundelig over. Dér kom jeg jo med mit “danske strit”... Den 1´ste dag til dans kom pigerne på skift hen med stor nysgerrig interesse for hvem jeg egentlig var. Jeg har lært utrolig meget af mit studio. Jeg har forelsket mig i dansen, musikken og kulturen bag. Den er meget fremmedartet, men tænker man lidt logisk, er det nemt forstå “kropssproget” i dansene. Samtidig forelskede jeg mig i hawaiianerne - deres åbenhed, velighed, hjælpsomhed og kærlighed. Jeg blev modtaget med kyshånd af alle på holdet og de havde alle en idé om atalle er dejlige mennesker indtil andet er bevist. jeg gemte mig altid på bagerste række, da jeg var “debutanten” mest af respekt for de mere erfarne. Pludselig en dag hev Tutu mig op på forreste række. “du er dygtig”, sagde hun. “Der hører du til” og istedet for misundelse, fik jeg skulderklap af de andre elever! Jeg dansede til 2 festivaler, indtil kathy pludselig sagde:” Mor, du kan altså ikke sætte én af de højeste piger i forreste række!” Jeg grinede lidt for mig selv, for hun har jo ganske ret. Tutu ved ellers godt hvad det handler om. Hun blev opdaget som lille pige på Hawaii og har rejst jorden rundt med Hilo Hattie og har haft eget show i Las Vegas i 9 år. Hun startede “Lokelanis Rythm Of The Islands” i sin garage og er senere blev udviklet meget. Tilsidst havde jeg lært så meget at jeg kunne se forskel på forkerte og rigtige bevægelser og jeg fik at vide at jeg var klar til at undervise i danmark. Det føler jeg dog ikke at jeg har lyst til endnu. Jeg har sammensat et show, der viser aspekter af den polynesiske dans. Jeg elsker at danse og har prøvet så mange mavedans-shows, at jeg nu har lyst til at prøve det sammen med hulaen. Vores store luau for næsten 2000 mennesker i Anaheim, Californien, var det sidste show jeg nåede at være med til.. Det var et brag af et show. Vi var over 100 optrædende og det var en fantastisk oplevelse at være én af dem. Vi endte med at tilbringe 1½ år i californien og jeg har mange danse med hjem i bagagen. Jeg ligger stor vægt på at gøre alting korrekt. Man kunne nemt lave sin egen koreografi, men det holder ikke. Armene i dansen fortæller ordene. Samtidig har jeg lovet mine lærere at ære dansen. Tutu har oversat og kathy har lavet koreografierne. Mine nye veninder i Californien har lovet mig at sende mig alt hvad jeg fremover skal bruge. De dejligste mennesker jeg har mødt i mit liv. Hula betyder dans på hawaiiansk og det skal være mig en stor glæde at præsentere denne dans for danskerne! |
 |